Lær at håndtere konflikter med kunder

 

Med dette materiale ønsker vi at give arbejdsgivere, ledere og ansatte i detailhandlen viden om konflikter og værktøjer til konflikthåndtering. At håndtere konflikter på en god måde kræver øvelse. Vi har forenklet og tilpasset teorien og metoderne, så de kan omsættes til jeres dagligdag og kundesituationer.

 

Materialet kan bruges som en mødepakke, som kan anvendes ved fx et personalemøde om emnet, men de forskellige elementer kan også bruges separat.

 

Vi håber, at materialet hjælper jer til bedre kundeoplevelser og til et godt arbejdsmiljø og god trivsel.

 

God fornøjelse!

Hent pjece om konflikttrappen

Der er udarbejdet en pjece i tilknytning til dette materiale. Pjecen er et godt supplement til selve filmene og kan med fordel udleveres til de ansatte ifm. et møde eller snak om konflikter med kunder.

Pjecen indeholder en gennemgang af hvad konflikter er, og hvordan man kan trappe dem ned ved hjælp af konflikttrappen.

Derudover er der en lang række konkrete bud på, hvad man kan gøre i selve situationen, både ift. hvad man siger, hvordan man virker og ens kropssprog.

Klik her for at downloade pjecen.
Pjecen findes også på engelsk, klik her for at hente den.